​MIT ARBEJDE - HVAD KAN JEG GØRE FOR DIG?

​Har du en sag ved kommunen, føler du at du ikke bliver hørt, set, accepteret eller anerkendt. Føler du, at uanset hvad du gør, så er det ikke godt nok? Bliver du mødt med mistroiskhed, skal du hele tiden “bevise” at du er syg og ikke kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked? Føler du at din sag bliver syltet, at du bare er et nummer i rækken, at ingen kender din sag, ingen har læst alle dine papirer? Skifter du hele tiden sagsbehandler? Bliver du nervøs hver gang du skal til møde på kommunen, hvad kan de nu finde på? Har du svært ved at overskue om det er rigtigt alt det de siger og gør, har du svært ved at overskue hele din sag og din situation? Hvis du kan genkende dette, eller bare noget af det, så kan jeg helt sikkert hjælpe dig.

Hvad ligger jeg vægt på i arbejdet med din sag?

Ærlighed, rangerer meget højt på min liste, uden ærlighed kan vi ikke skabe tillid, og uden tillid kan jeg ikke løfte byrden og presset fra din skuldre. Jeg er ikke mirakelmager, og jeg kan ikke tvinge kommunen til at ændre deres afgørelser.

Det vigtigste i mit arbejde, mener jeg, er derfor ærlighed og tillid. Det er et enormt pres at være klemt i det sociale system, og hele tiden skulle stå til ansvar for kommunen, skulle holde styr på om alt det de gør og siger nu også er rigtigt, samtidig med at man skal være syg og koncentrere sig om at passe på sig selv, følge behandling, arbejdsprøvning mm.

Dengang jeg blev færdig som Socialrådgiver fortalte socialrådgiveren ved A-kassen mig, at det var et fuldtidsjob at være ledig arbejdssøgende.

Jeg vil nærmere lave parallellen, at det er et fuldtidsjob at være sygemeldt i det danske system. Det er derfor min fornemmeste opgave at fjerne en stor del af denne byrde fra dig, så du kan koncentrere dig om at være dig, få din hverdag til at fungere og passe det der nu skal passes.

At lytte, er vigtigt. Det er vigtigt for vores samarbejde at jeg lytter til dig, forstår dig, og har tiden til at høre på dig.

Det er vigtigt at du føler dig forstået og accepteret, så du kan slappe af i, at jeg varetager din sag. Jeg løfter en del af byrden fra dig, ved at du, for det første ved, at det er en professionel der følger sagen og holder øje med alt hvad kommunen laver, så de kommer ikke til at lave eller gøre noget der er i uoverensstemmelse med lovgivningen uden at jeg handler på det og gør noget ved det.

Dit forløb kommer altså til at følge lovgivningen. Slut med at blive sendt i praktikker der alligevel ikke kan bruges til noget, fordi de alligevel ikke kunne overholde skånehensynene.

Forkorte dit sagsforløb

Jeg kan altså være med til at forkorte dit forløb, samtidig med at du har mere ro i sindet og måske får mere overskud, fordi du ikke skal bekymre dig om hvad kommunen laver og om det er korrekt.

Jeg sikre at der bliver lavet de nødvendige skrivelser og klager, at alle frister bliver overholdt, jeg gennemlæser altid hele din sag, og er konstant opdateret om din sag.

Dette skal du naturligvis hjælpe med til. Ved fx. en partshøring er det mig der sikre at denne bliver lavet, både til tiden, og fyldestgørende, ligesom jeg udarbejder alle klageskrivelser. Jeg går i dialog med sagsbehandler og andre relevante i sagen, og overtager den nødvendige kommunikation, samtidig med, at du naturligvis hele tiden kan følge med i denne.

Kontakt Din Socialraadgiver

Har du nogle spørgsmål til en ydelse, eller er du nysgerrig på at vide mere end du kan læse her? Så udfyld formularen, og jeg vender hurtigt tilbage.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adresse og cvr

Hemmerslev 3

5471 Søndersø

​CVR: 35129901

Kontakt mig

​Din Socialraadgiver

​Tlf.: 40 55 24 53

E-mail: info@dinsocialraadgiver.dk

Følg firmaet på Facebook

Din Socialraadgiver

Hemmerslev 3
5471 Søndersø

CVR: 35129901